Merværditjenester (VAS) i telebranchen: guide til udbydere

VAS står for value-added service, på dansk en merværditjeneste. Det er en tjeneste, der følger med forbindelsen uden at være en del af den: en streamingapp, et abonnement på e-bøger, et antivirusprogram, et kursus eller et spil, som internetudbyderen inkluderer i abonnementet. I Brasilien hedder det SVA (Serviço de Valor Adicionado).

I Brasilien kommer definitionen fra den generelle telelov (Lei Geral de Telecomunicações, lov nr. 9.472/1997, art. 61), som skelner mellem merværditjenesten og den teletjeneste, der bærer den. I praksis er en merværditjeneste for en internetudbyder en måde at levere mere end hastighed på.

Denne guide forklarer begrebet, hvordan en merværditjeneste adskiller sig fra teletjenesten og internettilladelsen, hvilke typer udbyderne bruger mest, og hvordan du vurderer en merværditjeneste med spil.

Merværditjenester på én linje

En merværditjeneste er alt det, en internetudbyder tilbyder sammen med internetadgangen, som ikke er selve internetadgangen. Forbindelsen er teletjenesten; videoappen, kurset eller spillet, der følger med abonnementet, er merværditjenesten.

Merværditjeneste eller teletjeneste: hvad er forskellen

At levere internetadgang er en teletjeneste, og det kræver som regel en tilladelse eller registrering hos telemyndigheden. I Brasilien er den tilladelse SCM (Serviço de Comunicação Multimídia), som Anatel udsteder til udbydere af fast internet, mens SVA er defineret særskilt i lov nr. 9.472/1997, art. 61. Merværditjenesten ligger ovenpå: indhold og værktøjer, der bruger forbindelsen, men ikke er forbindelsen.

Den adskillelse påvirker, hvordan hver del af abonnementet behandles på fakturaen, og det er en af grundene til, at så mange abonnementer kommer med en merværditjeneste. Den skattemæssige behandling afhænger af den enkelte sag og det enkelte land, og i Brasilien kan skattereformen ændre billedet. Tal med din revisor, før du sætter en pakke sammen.

De mest almindelige merværditjenester hos internetudbydere

• Video og tv: apps med film, serier og kanaler.
• Musik og lyd: musikstreaming, radio og lydbøger.
• Læsning: e-bøger, magasiner og aviser.
• Uddannelse: sprogkurser, korte kurser og lektiehjælp.
• Sikkerhed og værktøjer: antivirus, backup i skyen og administreret wi-fi.
• Sundhed og velvære: telemedicin og træning.
• Til gamere: software, der forbedrer forbindelsens rute i onlinespil.
• Spil: spilportaler og apps, som kunderne kan spille i.

Hver type henvender sig til et publikum. Video og musik tiltaler næsten alle; uddannelse og læsning trækker familier; værktøjer til gamere taler til en mindre gruppe. Casual-spil ligger midt imellem: de er lette at forstå og passer til mange aldre.

Hvorfor internetudbydere tilbyder merværditjenester

• For at skille sig ud, når alle sælger den samme hastighed.
• For at give kunderne en grund til at blive, der handler om mere end prisen.
• For at øge den oplevede værdi og den gennemsnitlige omsætning pr. abonnement.
• For at have emner til marketingkampagner hele året.

En merværditjeneste løser kun de opgaver, hvis kunderne bruger den. En app, som ingen åbner, fastholder ingen kunder, så valget af merværditjeneste bør tage udgangspunkt i, hvem dine kunder er.

Spil som merværditjeneste: tre modeller

Når det gælder spil, møder internetudbydere som regel tre modeller med meget forskellige omkostninger og krav:

Cloud gaming

Spillet kører på en server og når spilleren som video. Det giver plads til store spil, men det kræver hurtigt og stabilt internet og sælges som regel som et månedligt abonnement. Hos store operatører i Brasilien har fagpressen nævnt priser på R$ 20 til R$ 40 om måneden for kunden.

Portal med betaling pr. kunde

En leverandør leverer en færdig portal og tager et gebyr pr. kunde hver måned. Den er hurtig at lancere, men omkostningen vokser med din kundebase, og indholdet tilhører leverandøren.

Dine egne licenserede spil

Internetudbyderen køber HTML5-spil med en tidsubegrænset licens, hoster dem på sine egne servere og placerer dem i sin app eller kundeportal. Den betaler én gang pr. spil, kan bruge sit eget brand og er ikke afhængig af høj båndbredde, fordi spillet kører i enhedens browser.

Sådan vælger du en merværditjeneste med spil

1. Hvem dine kunder er: familier, unge, virksomheder? Vælg spil, som din kundebase kender.
2. Hvilken enhed de bruger: en enkel telefon, en computer eller et tv? Foretræk spil, der kører på dem alle.
3. Hvilken forbindelse de har: hvis en del af din kundebase har basale abonnementer eller net i landområder, så undgå modeller, der kræver høj båndbredde.
4. Hvordan omkostningen udvikler sig, når kundebasen vokser: pr. kunde eller pr. licens.
5. Hvem der styrer brandet og adgangen: din app eller leverandørens app.
6. Data og privatliv: indsamler spillet data eller viser det reklamer for dine kunder?
7. Support og opdateringer: hvad er inkluderet, og hvor længe.

Se, hvordan Polar Games' spil som merværditjeneste for internetudbydere fungerer

Ofte stillede spørgsmål

Er en merværditjeneste obligatorisk i et internetabonnement?

Nej. Det er et kommercielt valg, internetudbyderen træffer. Den kan være inkluderet i abonnementet eller sælges som et tilvalg.

Kan et spil være en merværditjeneste?

Ja. Spil er en af de typer tjenester, en internetudbyder kan tilbyde sammen med internetadgangen, hvad enten det sker gennem en portal fra en tredjepart, gennem cloud gaming eller med egne spil, som udbyderen selv hoster.

Giver en merværditjeneste lavere skat?

I Brasilien behandles merværditjenesten anderledes end teletjenesten, men effekten afhænger af den enkelte virksomheds skatteordning og kan ændre sig med skattereformen. Andre steder afhænger reglerne af landet. Det er din revisor, der kan svare på det i dit tilfælde.